Boligstøtte: Boligsikring og boligydelse
Boligstøtte er en samlebetegnelse for boligsikring og boligydelse. Læs hvem der kan søge, hvordan beregningen foregår, og hvad der gælder for andelshavere og ejerboligejere.
Hvad er boligstøtte?
Boligstøtte er en offentlig ydelse, der hjælper med at dække boligudgifter. Der findes to typer: boligsikring og boligydelse. De to ordninger har forskellige målgrupper, beregningsmetoder og støtteniveauer, men begge administreres af Udbetaling Danmark og søges digitalt via borger.dk.
Hvilken type boligstøtte du kan få, afhænger af din alder, din boligform og din husstandsindkomst. Det er vigtigt at forstå forskellen, fordi reglerne for andelshavere og ejerboligejere adskiller sig markant fra reglerne for lejere.
Boligsikring
Boligsikring er til lejere under folkepensionsalderen. Ordningen dækker lejere i både private udlejningsboliger og almene boliger. Beregningen tager udgangspunkt i husstandens samlede indkomst, boligens areal, huslejens størrelse og antallet af personer i husstanden.
Generelt gælder, at jo lavere indkomst og jo højere husleje i forhold til boligens størrelse, desto mere boligsikring kan du modtage. Beregningen følger faste formler i boligstøtteloven, og det er muligt at lave en vejledende beregning på borger.dk, inden du søger.
Vigtigt for andelshavere: Andelshavere kan som udgangspunkt ikke få boligsikring, da de juridisk set ikke er lejere. Boligafgiften i en andelsboligforening er ikke husleje i boligstøttelovens forstand.
Vigtigt for ejerboligejere: Ejerboligejere kan heller ikke få boligsikring, da de ejer deres bolig.
Boligydelse
Boligydelse er til folkepensionister og giver typisk højere beløb end boligsikring. En afgørende forskel er, at boligydelse kan søges af alle boligformer: lejere, andelshavere og ejerboligejere, så længe ansøgeren er folkepensionist.
For andelshavere, der er folkepensionister, beregnes boligydelsen ud fra boligafgiften og eventuelle afdrag på andelsboliglån. For ejerboligejere, der er folkepensionister, indgår terminsydelser og ejendomsskatter i beregningen.
Boligydelse kan udbetales som tilskud (der ikke skal tilbagebetales) eller som lån. Fordelingen mellem tilskud og lån afhænger af boligformen og støttebeløbets størrelse.
Lån til beboerindskud
For almene boliger (opført efter 1. april 1964) kan kommunen yde lån til beboerindskud. Lånet er rentefrit og tilbagebetales over en årrække. Ansøgning sker direkte hos kommunen, ikke via borger.dk.
Denne ordning gælder kun almene boliger, ikke andelsboliger eller private udlejningsboliger. Forveksling er almindelig, da begge boligformer kræver en indledende betaling, men den juridiske struktur er helt forskellig.
Grøn boligstøtte
Grøn boligstøtte er et supplement til den almindelige boligstøtte for beboere i energimæssigt dårlige boliger. Ordningen gælder for boliger med energimærke E, F eller G og kan give op til 400 kr. ekstra om måneden.
Grøn boligstøtte søges sammen med den almindelige boligstøtte via borger.dk. Mange berettigede beboere overser ordningen, fordi de ikke er klar over, at deres boligs energimærke udløser et supplement.
Sådan søger du boligstøtte
Ansøgning om boligsikring og boligydelse foregår digitalt via borger.dk. Du logger ind med MitID, og systemet henter automatisk en række oplysninger fra offentlige registre. Du skal selv oplyse om boligens størrelse, huslejens størrelse og husstandens sammensætning.
Behandlingstiden er typisk kort, og udbetalingen starter fra den 1. i måneden efter, at ansøgningen er modtaget. Boligstøtten reguleres løbende, når indkomstoplysninger opdateres via årsopgørelsen.
Typiske fejl ved boligstøtte
To fejl går igen blandt modtagere af boligstøtte:
- Manglende indberetning af indkomstændringer: Hvis din indkomst stiger, og du ikke opdaterer din boligstøttesag, risikerer du at modtage for meget og blive mødt med et tilbagebetalingskrav. Hold altid din indkomst opdateret via borger.dk.
- Manglende ansøgning om grøn boligstøtte: Bor du i en bolig med energimærke E, F eller G, kan du være berettiget til op til 400 kr. ekstra om måneden. Tjek dit energimærke og søg supplementet, hvis du er berettiget.
Oversigt: Hvem kan få hvad?
For at give et hurtigt overblik:
- Lejere under folkepensionsalderen: Boligsikring
- Lejere, der er folkepensionister: Boligydelse
- Andelshavere under folkepensionsalderen: Ingen boligstøtte
- Andelshavere, der er folkepensionister: Boligydelse
- Ejerboligejere under folkepensionsalderen: Ingen boligstøtte
- Ejerboligejere, der er folkepensionister: Boligydelse
FAQ
Spørgsmål om boligstøtte
Kan andelshavere få boligstøtte?
Andelshavere under folkepensionsalderen kan som udgangspunkt ikke få boligstøtte, da de ikke er lejere. Andelshavere, der er folkepensionister, kan derimod søge boligydelse.
Hvad er forskellen på boligsikring og boligydelse?
Boligsikring er for lejere under folkepensionsalderen. Boligydelse er for folkepensionister og giver typisk højere beløb. Boligydelse kan søges af lejere, andelshavere og ejerboligejere.
Hvad er grøn boligstøtte?
Grøn boligstøtte er et supplement for beboere i boliger med energimærke E, F eller G. Det kan give op til 400 kr. ekstra om måneden og søges sammen med den almindelige boligstøtte via borger.dk.
Kan jeg få lån til beboerindskud?
Lån til beboerindskud er kun tilgængeligt for almene boliger opført efter 1. april 1964. Ordningen gælder ikke for andelsboliger eller private udlejningsboliger. Ansøgning sker hos kommunen.
Hvad sker der, hvis min indkomst ændrer sig?
Du skal opdatere din indkomst via borger.dk. Hvis du modtager for meget boligstøtte på grund af en indkomststigning, du ikke har indberettet, kan du blive mødt med et tilbagebetalingskrav.